SELEKTRO GIVER MILJØET ET SKULDERKLAP

En ISO 14001 certificering er det synlige bevis på
Møldrupvirksomhedens miljøbevidsthed.


Den velkendte ISO 9001 certificering er efterhånden et must for kvalitetsbevidste virksomheder, og Elektronikvirksomheden Selektro i Møldrup har naturligvis været ISO-certificeret på den måde gennem flere år.
At være miljøbevidst er også en kvalitet, og den har sin helt egen certificering kaldet ISO 14001, som er den tekniske betegnelse for, at en virksomhed har fået det blå stempel i forhold til miljøet. I efteråret 2014 fik Selektro også den anerkendelse. Som det udtrykkes på Miljøministeriets hjemmeside er ”ISO 14001 et miljøledelsessystem, der har udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter og fordeler ansvar og kompetence samt beskriver miljøopgaver i hverdagen”.
Jo, ISO 14001 er ikke bare et stempel, smiler direktør Karl-Peter Andersen – det er en gennemgribende ny måde at tænke på, og det gælder over alt i virksomheden. Vi har altid opført os ordentligt og været opmærksom på tiltag, der skåner miljøet – men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en øjenåbner at få gennemgået sin virksomhed i alle ender og kanter og blive bevidst om en lang række punkter, som vi kunne gøre endnu bedre.
Det er jo alt, vi pludselig skulle kigge på ”med miljøbriller”. Først og fremmest havde vi meget fokus på at reducere vores elforbrug, og her har vi kunnet reducere ressourceforbruget ganske væsentligt – og ikke mindst: Her har vi nu en nøje overvåget plan for at skrue endnu mere ned for el-forbruget, hvorfor vi har indført et avanceret energiovervågningssystem, således vores forbrug om fx et år er yderligere reduceret.








Recycling er et andet begreb, vi har fået mere fokus på – altså hvad kan med fordel genanvendes, i stedet for blot at blive smidt ud. Affaldssortering, helt ned i detaljen, arbejder vi med. Og sådan noget som miljøfarligt affald og kemikalier er vi blevet meget bedre til at være opmærksomme på, siger Karl-Peter Andersen. Brug af masker og handsker i visse dele af vores avancerede produktionsmiljø, og en endnu mere effektiv udsugning, er også resultater af samarbejdet med Miljøstyrelsen, ligesom der nu er detaljerede beredskabsplaner ved fx brand eller kemikalieudslip. Der er ganske enkelt ikke overladt noget til tilfældighederne, bemærker Karl-Peter Andersen med tilfredshed.
Vi har haft et meget fint og tæt samarbejde med myndighederne, og alle i virksomheden har virkelig arbejdet markant for, at vi kunne få et synligt bevis på vores ønske om, at Selektro deltager aktivt for en bæredygtig produktion og et godt miljø.
Jeg er meget glad for den proces, der har ført til vores ISO 14001 miljøcertificering, som dybest set er udtryk for en sund adfærd i en virksomhed, der tænker sig om.
Men vi hviler ikke på laurbærrene. Tværtimod arbejder vi allerede nu på at blive ISO 29001 certificeret, hvilket vil understrege vores kompetencer i forhold til samarbejdet med vores kunder i off-shore industrien, slutter direktør Karl-Peter Andersen fra Selektro i Møldrup..

Best regards

KARL-PETER ANDERSEN
CEO
Phone: +45 87 76 11 00
kpa@selektro.dk

Læs Presse meddelelse her



Untitled1.png

Selektro A/S er et danskejet selskab og bag firmaet står erfarne branchefolk med lang international produktionserfaring.

Vi tilbyder et kundeorienteret forretningskoncept baseret på kompetente medarbejdere, kompetent rådgivning og projektstyring samt en stærk automatiseret produktionsplatform samt en effektiv logistik.

Selektro A/S tilbyder et fuldt program af serviceydelser inden for blyfri produktion af elektronik.


Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og læs om spændende nyheder fra branchen.


Tilmeld



Erhvervsvej 29-35
DK- 9632 Møldrup

TLF.: +45 8776 1100
FAX: +45 8669 2227

Se på kort


Følg os på Linkedin



Copyright Selektro A/S 2020