Selektro åbnede dørene til virksomhedsbesøg

Tirsdag d. 29. marts 2011 åbnede Selektro dørene for medlemmerne af VIBORGegnens Erhversklub. Indledningsvis var der en kort præsentation af virksomheden som efterfølgende blev fulgt op med en rundvisning i de forskellige produktionsafsnit.

Erhvervsklubbens virksomhedsbesøg hos Selektro var et rigtig godt eksempel på, hvor spændende, interessant - og overraskende det er, når man får lov at komme ind bag dørene i en virksomhed, - og får rundvisning af en, der virkelig brænder for det, der fortælles om.

Ejerne Jan Laursen og Karl-Peter Andersen og medarbejderne på Selektro A/S i Møldrup havde lagt sig i selen for at give medlemmer af VIBORGegnens Erhvervsklub et rigtig godt indblik i virksomheden. Og det fik de!

Medarbejderne var blevet lidt længere på jobbet denne dag, så man kunne se, hvordan de arbejder med at udvikle, producere, samle, afprøve og afsende højteknologiske produkter, og Jan Laursen og Karl-Peter Andersen gav en grundig og meget interessant orientering, om det man så. Samtidig fik man også indblik i virksomhedens strategi, fortid og fremtid. Dette krydret med mange gode historier.

Se billeder på VIBORGegnens Erhvervsklubs hjemmeside eller læs mere her..