Funktionen i et godt produkt er gennemtænkt tidligt i udviklingsprocessen. En god funktionalitet opnås ikke ved at starte med programmering, men ved analyse af produktets applikation og dernæst design på baggrund deraf. Dette gøres hos Selektro for at afgrænse og klarlægge opgaven, men også for at afklare nødvendige metoder og algoritmer til løsning af opgaven. Selektro har kompetencer indenfor bl.a. signalbehandling, kontrol- og reguleringssystemer.
På baggrund af analysearbejdet udarbejdes softwaredesign ved brug af værktøjer som ”State-Machines” og ”Flow-Charts”. Dette har mange fordele såsom
· et verificérbart design, som minimerer risikoen for fejl, da tests kan planlægges direkte ud fra overskuelige diagrammer.
· mulighed for afklaring af funktionsmæssige detaljer tidligt i udviklingsprocessen, hvilket minimerer det samlede tidsforbrug samt at slutproduktet lever op til kundens forventninger.
Embedded softwareudvikling udføres til
· Microprocessor/Microcontroller (CPU/MCU) fra f.eks. Infineon, Freescale og NXP.
· Signalprocessor (DSP)
· PLC
Implementeringen af software til processorer (CPU/MCU/DSP) foregår typisk i C med optimering i Assembler til den specifikke arkitektur og platform. Der benyttes modulbaseret softwareudvikling, som bl.a. minimerer udviklingstiden og sikrer kvaliteten, da de enkelte moduler har været anvendt tidligere.
